Svend Aage Hornsyld

f. 29. Okt. 1895

d. 7. Jan. 1961

Direktør og Ridder af Dannebrogsordenen

Svend Hornsyld blev ansat i
Schouw & Co. i 1915 og arbejdede der
til sin død i 1961,de sidste 34 år som
virksomhedens administrerende direktør.

Forældre:

Den 1. februar 1927 blev Hans Hornsylds søn, Svend Hornsyld, udnævnt til faderens meddirektør i Schouw & Co. Ved Hans Hornsylds død den 14. maj 1927 var arvefølgen således sikret, og sønnen tiltrådte hvervet som administrerende direktør i Schouw & Co.

Svend Hornsyld var en stor personlighed, der med sit festlige og gavmilde væsen fik stor betydning for sammenholdet og stemningen blandt de ansatte hos Schouw & Co. Han var ligeledes en dygtig og ambitiøs forretningsmand, under hvis ledelse væksten i firmaet fortsatte. Det var i Svend Hornsylds tid som direktør, at Schouw & Co. indledte en ny strategi, der medførte, at firmaet blev moderselskab for ikke mindre end syv andre virksomheder i papirbranchen fordelt over hele landet. Denne udvikling kan tilskrives Svend Hornsylds energiske ambition om at udbygge Schouw & Co.'s marked og gøre virksomheden til et landsdækkende foretagende.

Et af Svend Hornsylds mange tillidshverv i papirindustrien var posten som bestyrelsesmedlem i Dansk Papirhandlerforening, der i samarbejde med De Forenede Papirfabrikker regulerede papirmarkedets priser i et velorganiseret kartel. Kigger man nærmere efter i de gamle sagsakter, viser det sig da også, at kartellet og dets Papirordning spillede en væsentlig rolle i forbindelse med nogle af Schouw & Co.'s opkøb i papirbranchen.

Svend Hornsyld er her fotograferet med blomster og gaver i anledning af sit 25 års jubilæum i Schouw & Co. Hans aktive virke og vedholdende indsats gav ham også adskillige andre jubilæer gennem livet, og da han i 1953 kunne fejre 25 års jubilæum som formand for Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien, blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.

Svend Hornsyld

En efterårsdag, den 29. oktober 1895, blev Svend Aage Hornsyld født. Den lidt triste og mørke årstid var dog ikke et symbol på familien Hornsylds situation. Svend Hornsyld blev født ind i en familie, der var på vej mod gode tider. Faderen Hans Hornsylds livslange og succesrige ansættelse hos Schouw & Co. skabte grundlaget for, at Svend Hornsyld kunne vokse op i et relativt velstillet hjem. Denne velstand førte dog både fordele og ulemper med sig for den unge Svend Hornsyld. Blandt fordelene var især mulighederne for en god uddannelse. Svend Hornsyld fik efter endt skolegang på Slomanns Latin og Realskole en læreplads i Landmandsbanken, der i dag er bedre kendt som Danske Bank.

Da læretiden var veloverstået, begyndte Svend Hornsyld at forberede sin ansættelse i Schouw & Co. Han tog til Sverige og fik en grundig faglig uddannelse, hvor han både var ansat hos Oscarhamns Tryckeri AB og i Norrköbing Lithografiska Aktiebolag. Fagligt godt rustet efter denne rejse blev den 20-årige Svend Hornsyld i december 1915 ansat i Schouw & Co., hvor han blev til sin død i 1961.

Den mindre positive side ved den velstand, der var i Svend Hornsylds barndomshjem, knyttede sig til hans mor, Eva Hornsyld. Hun var en streng dame, der ville have orden i tingene for sig og sine nærmeste. Dette indbefattede også Svend Hornsyld og hans kærlighedsliv.

Svend Hornsyld havde igennem årene nydt godt af familiens velstand og var efterhånden også selv blevet godt i stand. Desuden havde han et svækket syn, hvilket gjorde, at han blev nødt til at bære et par kraftige briller. En personlig bekendt af Svend Hornsyld har karakteriseret ham på følgende måde: "Svend Hornsyld var ikke typen, der vadede ind i det modsatte køn med træsko på." På trods af disse ydre "skavanker" og den manglende sans for romantikkens spil var det i slutningen af 1920'erne lykkedes Svend Hornsyld at blive ringforlovet med en pige fra kontoret.

Eva Hornsyld var dog ikke helt tilfreds med "en pige fra kontoret" til hendes dreng. Så kort efter forlovelsen holdt den unge pige op på kontoret. Hun blev i stedet sendt på dannelsesskole i England for at lære de rette manerer, når hun nu skulle til at begå sig i de kredse, Svend Hornsyld tilhørte. Denne rejse har måske været et tiltrængt pusterum for pigen, der efter sigende skulle være blevet træt af Svend Hornsylds måde at forvalte deres romantiske stunder på.

En mangeårig medarbejder fortæller: "Når Svend Hornsyld og pigen havde været ude om aftenen, og det var blevet tid til, at han skulle følge hende hjem, så satte han hende bare af ved hendes gadedør. Det var ikke helt almindeligt at være forlovet og i byen til store middage, og så bare blive sat af ved sin gadedør med et tak for i aften." Til sidst blev Svend Hornsylds manglende sans for romantik og pigens dannelsesrejse skæbnesvangert for deres forhold. Under udenlandsopholdet gled de fra hinanden, og forlovelsen blev hævet, da den unge pige fandt en ny kæreste.

Siden den tid levede Svend Hornsyld som ungkarl, og efter faderens død fortsatte han med at bo sammen med sin mor, først på H. C. Ørstedsvej og senere i en villa på C. F. Richsvej nr. 9 på Frederiksberg. Der boede de sammen indtil hendes tragiske død den 9. oktober 1942, hvor hun omkom i hjemmet ved et fald ned ad kældertrappen. Indtil da vogtede hun over sin søn og sørgede for, at han ikke lavede for mange svinkeærinder.

Svend Hornsyld i begivenhedernes centrum i anledning af sit 25 års jubilæum i Schouw & Co. den 1. december 1940. Festen blev holdt hos Oscar Davidsen, som var en af Svend Hornsylds yndlingsrestauranter.

For Svend Hornsyld var denne datoforvirring dog ikke nogen katastrofe, men derimod en kærkommen lejlighed til straks at få inviteret en masse gæster til et nyt selskab. Meget typisk for Svend Hornsyld kunne han hurtigt få vendt en lidt negativ situation til noget positivt. Svend Hornsyld holdt meget af gode restauranter, og hvert år når Tivoli åbnede, gæstede han en af sine favoritter, Divan I. Historien melder, at Svend Hornsyld på sine 5-6 yndlingsrestauranter havde sine egne spiritusflasker stående med en sølvetiket, hvorpå der stod Svend Hornsyld. Det vidner lidt om Svend Hornsylds aktivitet i det københavnske selskabsliv. Det måtte gerne være stort og flot, når direktør Svend Hornsyld var i byen og holdt selskab. Det gjaldt, både når han kom som forretningsmand og som privatperson.

Det billede, der tegner sig af Svend Hornsyld som en rigtig levemand, bestyrkes, når man kigger på hans engagement i Schouw & Co. Han var en dygtig direktør, men i takt med, at arbejdsbyrden med årene steg i diverse foreninger, blev mødetiden senere, mens arbejdsdagens ophør blev tidligere. En typisk dag for Svend Hornsyld begyndte med, at han blev afleveret på fabrikken af sin privatchauffør et stykke efter kl. 9. Efter dagens vigtige beslutninger afsluttede Svend Hornsyld sine ærinder hos Schouw & Co. omkring kl. 15.30 lidt afhængigt af, hvad dagens øvrige program bød på. Et af de faste programpunkter var hans daglige aftale med barberen. En luksus, som var en rigtig direktør værdig.

Svend Hornsyld var med årene blevet en meget velhavende mand. Han havde alle dage også været en meget gavmild mand, der inviterede alle fra omgangskredsen ud på sin regning. Hans selskabelige gemyt og gavmildhed gav ham en stor omgangskreds, men af rigtigt nære og tætte venskaber knyttede Svend Hornsyld kun få. Mange var af den opfattelse, at Svend Hornsyld i nogen grad omgav sig med de forkerte mennesker. Trods alle hans kvaliteter manglede han af og til evnen til at sortere blandt de mennesker, han omgav sig med.
Svend Hornsyld kunne bare godt lide at omgive sig med glade folk og holde fester, hvor der blev råbt hurra for onkel Svend, som var et kaldenavn, mange brugte. Derfor har han måske ind imellem båret over med folk, og måske netop derfor knyttede han kun sjældent rigtigt stærke bånd til nogen. Derimod var han meget involveret i sognearbejdet i Mariendals sogn, hvor han var medlem af menighedsrådet og i FDF 5. kreds, hvor han var kredsformand. Svend Hornsyld deltog meget aktivt i sognet og var en stor velgører.

Svend Hornsyld,

til 50 års jubilæet for FDF 5. kreds i 1956. Med egne ord formår han at tegne et meget præcist og inderligt billede af sit livslange engagement i FDF 5. kreds på Frederiksberg. Et engagement, som mange mennesker har nydt godt af i årenes løb. Det hele begyndte i 1912, da Svend Hornsyld blev meldt ind i FDF 5. kreds på Frederiksberg. Efter at have vikarieret som kredsfører et par gange blev Svend Hornsyld fast kredsfører i 1920, og den post beholdt han frem til 1947, hvor han trådte tilbage og i stedet blev formand for kredsrådet. I hele denne lange periode var FDF Svend Hornsylds hjertebarn.

Svend Hornsylds engagement var den direkte årsag til, at 5. kreds ofte blev kaldt for millionærkredsen. Det skyldtes bl.a., at han udnyttede sit store netværk fuldt ud til fordel for kredsen, og hans kontakter gav mange penge i kassen. Han bidrog også personligt, eksempelvis hvis nogle af kredsens fattigste drenge havde svært ved at skaffe midler til at komme med på sommerlejr.

Dette særlige hensyn til de fattigste drenge førte i 1945 til, at en kreds af hans venner oprettede Svend Hornsylds Fond i anledning af hans 25 års jubilæum som kredsfører. Fonden havde til formål at skaffe hjælp til mindre bemidlede, således at ingen FDF'ere af økonomiske årsager var forhindret i at deltage i årets sommerlejr eller lignende arrangementer. Fonden består den dag i dag og har igennem tiderne hjulpet mange til at få en stor oplevelse med deres kammerater fra FDF.

Selv om Svend Hornsyld brugte mange penge på fester og selskaber, var han på en og samme tid både rundhåndet og sparsommelig. På trods af hans åbenlyse gavmildhed over for de fattigste drenge i kredsen blev der ikke frådset, når det drejede sig om FDF. Det var meget vigtigt for Svend Hornsyld, at arrangementerne kunne hvile i sig selv, og at der var et godt formål med dem. Når han gav tilskud til mindre bemidlede, skete det efter noget for noget princippet. Hver gang den trængende selv havde skaffet en krone ved salg af lodsedler eller lignende, så gav Svend Hornsyld også en krone. På den måde lærte drengene, at man skulle yde, før man kunne nyde.

Kunstfærdige lodsedler blev trykt til FDF 5. kreds. Her er det en lodseddel fra april 1932. Prisen var 25 øre, og hovedgevinsten blandt de 50 gevinster var en herre- eller damecykel.

Som nævnt spillede Svend Hornsylds store omgangskreds en vigtig rolle, når 5. kreds samlede ind til gode formål. I kraft af sine formands- og bestyrelsesposter i diverse foreninger fik Svend Hornsyld solgt massevis af lodsedler. Bl.a. blev der ved arrangementer i Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien solgt lodsedler i stor stil, men måske har Svend Hornsyld her trukket lidt rigeligt på foreningsmedlemmernes goodwill. Kort efter hans død inviterede foreningens bestyrelse nemlig sig selv med på en af 5. kreds' lejrture. Efter en kort visit afleverede de en pose penge til 5. kreds og markerede dermed, at FDF'ernes salg af lodsedler hos Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien nu var forbi.

Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961, forsvandt også en meget væsentlig del af Schouw & Co.'s historie. Med 34 år som direktør og de sidste 9 år tillige som formand for bestyrelsen satte han sit personlige præg på firmaet. Da Svend Hornsyld tiltrådte som direktør, stod han for fornyelsen og udviklingen af fabrikken. Han var også bindeleddet mellem traditionerne. Han videreførte både noget fra sin fars tid og fra Victor Schouws tid samtidig med, at han forbandt det med sin egen tid, og hans engagement i diverse brancheforeninger skaffede Schouw & Co. mange fordele.

Ved sin død var Svend Hornsyld formand for Foreningen af Arbejdsgivere inden for Papirvareindustrien samt bestyrelsesmedlem i Dansk Papirhandlerforening og i De Grafiske Fags Sammenslutning. Disse mange forpligtelser samt hans engagement som formand for FDF's 5. kreds og medlemskabet af Mariendals Sogns menighedsråd var nogle af årsagerne til, at arbejdet på selve fabrikken i den sidste tid blev overladt til andre. I en nekrolog i dagbladet Børsen er det netop også Svend Hornsylds mange forskellige arbejdsområder samt hans alsidige interesser, der bliver fremhævet. Navnlig det humanitære arbejde bliver nævnt som en af Svend Hornsylds store interesser. Derudover beskrives han som en dygtig erhvervsmand, som igennem årene var en fremtrædende skikkelse i dansk papirvareindustri, og som ligeledes var meget afholdt af sit personale.