Han fik borgerskab som købmand i Aarhus i 1741, og han findes i indkvarteringen
i 1748. I 1750 er han byens kæmner, i 1755 overformynder, og i 1788 bliver han kommerceråd og han får samme år bevilling som
farver. I 1787 overtog han den gamle farvergård på hjørnet af Fiskergade og Frederiksgade. I 1789 blev ”Kommerceråd Bøggilds legat” stiftet af
Peter Tyrjesen Bøggild med 400 Rfl D.C., hvis renter skulle uddeles til trængende enker, fortrinsvis legatstifteren og hans hustrus slægt. Han er
begravet i Vor Frue kirke på samme dato, 19–10–1791, som sin kone, og på gravpladen står:
”Herunder hviler i Herren Welædle og Welbr Hr Comerce Raad Peder
Thyrsen Bøggild Fordum Høifornemme Borger og Kiøbmand i Aarhus Med sin elskelige Hustrue Welædle og Welbr Frue Anna Maria Bøggild
fød Kiersgaard Hvilke haver bekosted denne Begravelse og derhos ladet opsette denne Steen Gud til Ære Kirken til Prydelse Sit Navn til Ærlig
Ihukommelse men Fornemmelig Efterkommende Descendented til Efterretning: at denne Begravelse efter Stiftets Øfrigheds som Kirkens høye
Directeurers Resolution af 26 July 1763, er henlagt til en Evig Eiendoms og Arve Begravelse, hvori Deres og Arvingers Been til Evig Tiid skal blive
u-rørte, imod at derfor er givet af Dennem til Kirken Et Gaards Aul paa Aarhus Mark kaldet efter Wangbogen Anna Jutes paa Westergade, Dog
at Kirken selv Vedligeholder dette Begravelse Sted, og derforuden giver til Klockerne eller Strøkonerne Aarlig Toe Mark Danske for dets tilbørlige
Pyntning Hvilket alt af Kircke Wærgernes Aarlige Regnskab og de til samme for Aar 1763 henhørende Documenter tydelig for eftertiden skal
Kunde bevises.
Gud forlenne Dennem med alle Guds Udvalgte en glædelig og Ærefuld
Opstandelse paa Jesu Christi aabenbarelses Dag. Aarhus dend 29 Septbr og 3de Octbr Ao 1791”
Bag købmandsgården i Vestergade 29 fik Peter Tyrjesen Bøggild bygget
et bindingsværkslysthus; lysthuset findes i Den Gamle By i tilknytning til Borgmestergården. I ”Dit århus Festskrift til Gunner Rasmussen, den
15. februar 1990”, udgivet af Købstadsmuseet “Den Gamle By” findes en artikel om lysthuset: Bue Beck, “Lysthuse langs åen. Et bidrag til
lysthusenes historie i 1700- og 1800-årene, p. 264–279. Af denne artikel fremgår tillige, at købmandsgården bestod af såvel Vestergade 29 som 31.
Af den gamle bindingsværksbygning hørende til nr 29 findes endnu 12 1/2 fag. Oprindeligt var huset, der er i to stokværk, 22 fag langt, men
desværre brændte den sydlige del af bygningen i 1880.
Bekendtgørelse den 17–2–1792: Commerceråd Bøggilds dødbo tilhørende
farveri og trykkeri i Aarhus blev ikke solgt ved auktionen den 19. december 1791 - heller ikke skibs- og smakkeparterne.
Ny auktion den 13. april Der henvises til beskrivelse af farvergården i
Berlingske Tidende no. 88, 89, 90 fra november 1791.
Den 16–3 meddeles, at auktionen udsættes til den 12. og 14. maj.