Svend Hornsyld illustreret i "Kredsføreren som vi kender ham", et festskrift i anledning af hans 30 års jubilæum i FDF.

Svend Hornsyld gik meget op i at vise sin støtte til kredsen. En tidligere medarbejder fortæller, hvordan folk lidt forbløffede stoppede op på gaden, når 5. kreds marcherede ned gennem Rantzausgade. For helt i front gik Svend Hornsyld i kredsføreruniformen efterfulgt af et stort hornorkester og blafrende faner, og mere end én gang kunne man fra forbipasserende høre et overrasket: "det er da direktør Hornsyld, der går der". Svend Hornsyld var stolt af at være FDF'er og var ikke bange for at vise det. Han var heller ikke bange for at bruge Schouw & Co.'s faciliteter til fordel for FDF. Alt, hvad man skulle bruge af lodsedler og andre tryksager, blev leveret kvit og frit. Det gjaldt både til basaren og andre arrangementer. Kredsen havde et stort lager til alt deres udstyr i Schouw & Co.'s lokaler på Hejrevej, og det flyttede senere ind i Rantzausgade. Derfor var Hejrevej og Rantzausgade også udgangspunkt for alle deres udflugter. Svend Hornsyld fik personligt alle regninger fra Schouw & Co. vedrørende FDF, men 5. kreds blev aldrig opkrævet noget fra ham.

Svend Hornsyld fik gennem sin store kontaktflade arrangeret mange udlandsture for FDF, her illustreret med FDF 5. kreds' Skotlandshold fra 1935. Selv om Svend Hornsyld havde etableret kontakterne, var han ikke officiel arrangør på turene. Han deltog derimod som præsident og var derfor fritaget for en del af pligterne. På den måde kunne han deltage på turene under lidt mere magelige forhold, end det ellers ville være krævet af en FDF'er.

Svend Hornsylds virke i Mariendals sogns menighedsråd hang tæt sammen med hans arbejde i FDF. Han havde en vis indflydelse på præsterne i Mariendalskirken, og derfor var det også naturligt for ham at inddrage kirken i sine bestræbelser på at gøre det bedste for drengene i 5. kreds. På den måde gik det til, at han fik arrangeret en årlig FDFbasar i Mariendalskirkens menighedshus.
Kirken lagde hus til basaren i tre dage, og der blev pyntet overdådigt op med crepepapir fra Schouw & Co. Svend Hornsyld havde i forbindelse med disse basarer efter sigende skaffet så meget crepepapir, at 5. kreds efter hans død havde et lager af crepepapir til flere årtiers forbrug. Selve basaren var fordelt på tre etager, og der var bl.a. indrettet en restaurant, hvor Svend Hornsyld sad og spillede på flygel for gæsterne.

I 1928 tog Svend Hornsyld initiativ til indsamling af midler til opførelsen af en permanent lejr til 5. kreds. Før hans tiltag var man altid taget på lidet luksuriøse teltlejre eller til den fælles Frederiksberglejr Jomsborg, men nu skulle 5. kreds have sin egen permanente lejr med rigtige senge, og i 1935 kunne man så indvie Høbjerglejren i Trørød.
Som initiativtager var Svend Hornsyld meget engageret i lejrens ve og vel, men hans øjesten forblev dog Jomsborglejren ved Isefjord. Her var det efterhånden blevet til en fast tradition, at Svend Hornsyld hvert år ved lejrens åbning gav jordbær til alle deltagerne. Det var en bekostelig affære, da der efter en lang dags strabadser sad op mod 120 sultne FDF'ere bænket på rad og række og ventede på deres jordbær.

På trods af alle sine gode stunder med FDF havde Svend Hornsyld også sine problemer. Han kunne godt lide at gøre tingene på sin egen måde, og det gav ind i mellem et anstrengt forhold til landsforbundet. Lige før krigen var 5. kreds Danmarks næststørste kreds med næsten 300 medlemmer, og kredsen ydede hvert år et anseligt bidrag til landsforbundet baseret på antallet af medlemmer. Svend Hornsyld fandt det derfor urimeligt, at 5. kreds skulle betale bidrag for de mindste medlemmer. Landsforbundet afviste imidlertid blankt at fritage 5. kreds for disse bidrag, og Svend Hornsyld tog den konsekvens at udmelde alle de yngste af FDF.

I stedet oprettede han Bambiklassen, som fungerede uafhængigt af FDF, men som reelt var en fuldgod erstatning for FDF's mindste klasse. Svend Hornsylds velstand og kredsens gode økonomi gav yderligere anledning til en del misundelse. Så da Svend Hornsyld et par gange havde arrangeret private ture for sine yndlinge blandt drengene i 5. kreds sammenholdt med det faktum, at han hverken havde kone eller kæreste, var der skabt grobund for ondsindede rygter om et måske lidt for kærligt forhold til drengene. FDF'ere, som har kendt Svend Hornsyld personligt, kan dog afvise rygterne som aldeles grundløse, og selv om rygterne naturligvis påvirkede ham, fortsatte han heldigvis ufortrødent sit store arbejde for kredsen.

I 5. kreds var Svend Hornsyld overordentligt vellidt. Ud over hans store arbejde for kredsen kunne mange FDF'ere også takke ham for deres levebrød. Mange af de ansatte hos Schouw & Co. var folk fra FDF, heriblandt den senere direktør Johannes Bitsch-Larsen. Svend Hornsyld brugte også i denne sammenhæng sit store netværk og fik skaffet FDF'ere ind på mange forskellige lære- og arbejdspladser rundt om i byen. Derfor kom der også en lind strøm af breve og hilsener til Svend Hornsylds 40 års jubilæum i FDF i 1952. På trods af at han havde frabedt sig al fest og opmærksomhed, var der mange, der følte, at de havde meget at sige ham tak for.

Når Svend Hornsyld i det indledende indlæg skriver, at F. 5 er den bedste ven, han har mødt her i livet, kan man vist uden tøven give ham ret. Det var et livslangt venskab, hvor begge parter fik stort udbytte. Et venskab, der har været uvurderligt for både Svend Hornsyld og for 5. kreds på Frederiksberg.

Legater:

Den 16. november 1942 oprettede Svend Hornsyld Direktør Hans Hornsyld og Hustru Eva Hornsylds Legat til minde om sine forældre. Legatet skulle være til gavn for medarbejderne i Schouw & Co. med tilsluttede selskaber. I påskønnelse heraf frembragte funktionærer og arbejdere i december 1942 en fornem håndlavet bog, hvori hver eneste medarbejder i alle de involverede selskaber har sat deres underskrift.

Inden sin død i 1916 havde Victor Schouw testamenteret store dele af sin formue til oprettelsen af en række legater til velgørende formål. Det var derfor helt i firmaets ånd, da Svend Hornsyld på sin nyligt afdøde mors fødselsdag den 16. november 1942 oprettede et legat til ære for sine forældre. Legatet kom til at bære navnet Direktør Hans Hornsyld og Hustru Eva Hornsylds Legat.

I legatets fundats § 4 hedder det:

"Legatets Indtægter skal anvendes til Bedste for Funktionærer og Arbejdere - eller disses Enker og Børn - i Aktieselskabet Schouw & Co., Papirforretning, Papirposefabrik, Bog- og Stentrykkeri eller de til dette Selskab knyttede Underselskaber, fortrinsvis i Tilfælde af Sygdom eller lignende." Hans Hornsyld og Hustrus Legat I forbindelse med oprettelsen af legatet blev Svend Hornsyld den 18. november 1942 interviewet til Aftenbladet, som skriver følgende kommentarer til baggrunden for oprettelsen af legatet: "Fader døde for 15 Aar siden i 1927, siger Direktør Hornsyld, og allerede han syslede med Tanken om at oprette et saadant Legat. Det lod sig blot vanskeligt gøre paa den Tid, og jeg føler derfor, at jeg handler i Faders Aand og efter hans Ønske, naar jeg nu har indstiftet Legatet. Virksomheden beskæftiger her i Hovedstaden og Provinsen tilsammen ca. 5-600 mand, og det er især Tanken, at Legatet, som kan søges hele Aaret rundt, skal være en Hjælp for Arbejderne i pludselige Sygdomstilfælde - enten det drejer sig om dem selv eller deres Familie. Jeg antager, at de første Legatportioner vil komme til Udbetaling lidt ind i det nye Aar, og det er mit haab og min tro, at de Midler, Legatet raader over, sidenhen fra Tid til anden vil blive forøget.

" Det var flotte tanker og ord fra Svend Hornsyld. Men han havde også noget at have de flotte ord i, for han havde ved oprettelsen skænket for nominelt 40.000 kr. Schouw & Co. aktier til en kursværdi af 100.000 kr. Dette beløb skulle udgøre legatets startkapital. Men allerede i 1945 ændrede man legatets kapitalform til nu at bestå af 100.000 kr. i Østifternes Kreditforeningsobligationer 4%, hvilket derefter udgjorde basis for det rådighedsbeløb, der var til udbetaling. Mange mennesker har igennem årene haft glæde af legatet, og selv med legatets, alt taget i betragtning, beskedne værdi i dag, er der stadig nogle, der har glæde af den håndsrækning, en legatportion kan udgøre i trængte situationer. Det første år udgjorde de uddelte legatportioner 3.125 kr., og de udbetalte beløb lå på omkring 2-300 kr. til hver modtager. Størrelsen af de udbetalte beløb afhang en del af ansøgningsårsagen. Således blev der udbetalt lige fra 25 kr. til 750 kr. de første år af legatets levetid. Dengang blev tildelingen af legatportionerne samt størrelsen af disse ligesom i dag fastsat af en legatbestyrelse bestående af medlemmerne af Schouw & Co.'s bestyrelse samt selskabets administrerende direktør.

Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961, men inden da havde han testamenteret hele sin formue til Direktør Svend Hornsylds Legat, som blev stiftet den 1. september 1961. Legatet har siden stiftelsen været en betydende aktionær i Schouw & Co.

Johannes Bitsch-Larsen og Svend Hornsyld på Danish Food Fair udstillingen i Aalborg i juni 1960, kort før Svend Hornsylds død.

Da Svend Hornsyld døde den 7. januar 1961, efterlod han sig en formue på over halvanden mio. kr., men da han hverken havde kone eller børn til at arve sig, havde han i sit testamente oprettet et legat. Det var hans ønske, at dette legat skulle tilgodese de foreninger og mennesker, der havde haft så stor betydning for hans liv, og som han følte sig tæt knyttet til. Legatet blev stiftet den 1. september 1961 og kom til at bære navnet Direktør Svend Hornsylds Legat.

Kapitalen i legatet bestod af hele Svend Hornsylds formue, hvoraf der bl.a. var for nominelt 538.000 kr. aktier i Schouw & Co. til en værdi af 1.269.680 kr. Igennem årene er Svend Hornsylds legat blevet et ganske velhavende legat. Grundet placeringen i aktier i Schouw & Co. er værdien steget betydeligt, og legatet er nu den næststørste aktionær i Schouw & Co. med en ejerandel på 15%.

Svend Hornsylds Legat havde som udgangspunkt fire foreninger som de store modtagere. Derudover var der en række navngivne privatpersoner, som modtog mindre legatportioner. Den største legatmodtager var således FDF sommerlejren Jomsborg, mens de øvrige tre store legatmodtagere var FDF 5. kreds på Frederiksberg, Dansk Papirhandlerforenings Understøttelsesfond og Mariendals Sogns Menighedssamfund. Herudover fordeltes legatet mellem en række familiemedlemmer og venner, ligesom legatet forestår vedligeholdelsen af Svend Hornsylds gravsted.

Således så den oprindelige fordeling af legatets disponible midler ud, men denne fordeling ændres i takt med, at familiemedlemmer og de andre små legatmodtagere afgår ved døden. Herefter fordeles deres andele proportionalt mellem de fire store modtagere, som således bliver ekstra begunstiget. I fundatsen er det noteret, at hvis en af disse organisationer skulle blive ophævet, så skal andelen anvendes til lignende formål. Selve legatet bestyres af den til enhver tid siddende bestyrelse for Schouw & Co. Legatets formål Som man kan se på fordelingen af legatets disponible midler, har Svend Hornsyld i høj grad tilgodeset FDF. I fundatsen hedder det, at sommerlejren Jomsborgs andel skal anvendes til "hjælp til ubemidlede medlemmers sommerlejrophold eller til driften af sommerlejren Jomsborg eller den FDF sommerlejr, der måtte træde i dennes sted." Således er en væsentlig del af driften af Frederiksbergkredsenes fælles lejr sikret gennem legatets tilskud.

For 5. kreds gælder det, at "kredsrådet træffer afgørelse om beløbets anvendelse til den daglige drift eller til hjælp til ubemidlede medlemmers deltagelse i sommerlejr." For 5. kreds har legatet haft den direkte konsekvens, at den har været i stand til at drive to sommerlejre. Den ene er Høbjerg ved Trørød nord for København, og den anden er Hald Sø lejren syd for Viborg. Lejren ved Hald Sø betegnes som en af de bedste og smukkeste lejre i Danmark. Og det er ikke kun 5. kreds, der har glæde af lejren. Den lejes ud en stor del af året til interesserede FDF kredse samt til andre organisationer, der gør en indsats for børn og unge i Danmark. På den baggrund er der mange, der hvert år indirekte nyder godt af 5. kreds' andel i Direktør Svend Hornsylds Legat.

Dansk Papirhandlerforenings Understøttelsesfond ændrede i 2001 navn til Konpas Legatfond. Legaterne bliver uddelt hvert år omkring den 14. juni, som er Dansk Papirhandlerforenings stiftelsesdag. Der er to formål med Legatet. Det ene er "at understøtte værdigt trængende blandt medlemmer - også forhenværende - af Dansk Papirhandlerforening og fortrinsvis sådanne, som i længere tid har bidraget til Legatfondet, samt disses enker eller børn under 18 år.
" Det andet for mål sigter på en anden gruppe og lyder som følger: "at understøtte værdigt trængende blandt sådanne uberygtede personer, der, uden at være eller have været medlemmer af Dansk Papirhandlerforening, har drevet papirforretning her i landet, enten som detaillist, grossist, fabrikant eller direktør for et aktieselskab eller sådanne, der er eller har været ansat som forretningsførere eller prokurister hos en papirhandler samt disses enker eller børn under 18 år.
" Begge ovenstående grupper udgør efterhånden et begrænset antal legatansøgere, så efterhånden som legatportionen er steget, har legatfonden besluttet at udvide antallet af mulige ansøgere, så de nu også omfatter medarbejdere inden for branchen.

Dermed får Svend Hornsylds Legat mulighed for at glæde en bredere gruppe af værdigt trængende, end det oprindeligt var tænkt. Den sidste af de store legatportioner blev tildelt Mariendals Sogns Menighedssamfund til julegaver til trængende syge og gamle i sognet. I dag er det i praksis sognets menighedspleje, som sikrer, at legatets midler fordeles på bedste vis.

Hvert år på Svend Hornsylds fødselsdag den 29. oktober udbetales legatandelene. I 2001 var denne dato helt speciel for alle modtagerne, men især for FDF 5. kreds. Kredsen havde siden 1999 foretaget en gennemgribende modernisering af Høbjerglejren. Da den gamle lejr efterhånden var godt slidt, var det en kostbar affære, og kredsen havde været nødsaget til at gå i banken og få en kassekredit på 650.000 kr. For at få styr på den økonomiske situation havde 5. kreds i oktober aftalt et møde med banken, hvor planen var, at man ville konvertere kassekreditten til et endeligt lån. Dette møde skulle finde sted den 30. oktober, men så kom legatet. Normalt indgår legatet direkte i kredsens driftsregnskab, men grundet det ekstraordinært store udbytte i Schouw & Co. for år 2000 var andelen denne gang betydeligt større end normalt. Da man i 5. kreds havde sundet sig lidt over dette uventede og ekstraordinært store tilskud, tog man en rask beslutning. Der blev ringet til banken, og næste dags møde blev aflyst med den besked, at man i stedet gerne ville betale kontant. Man besluttede at lade 650.000 kr. fra legatet indgå i Høbjergs byggeregnskab og så lade de resterende penge indgå i driftsregnskabet som normalt. Endnu en gang havde Svend Hornsyld fået medlemmerne i 5. kreds til at smile.

Direktør Svend Hornsyld ved sit skrivebord i Schouw & Co.

1928 var også året, hvor Schouw & Co. afskaffede brugen af heste i Rantzausgade. To heste blev solgt, mens to andre blev opstaldet i en lejet stald. En af årsagerne hertil var, at man ønskede at skaffe sig af med den store rotteplage, der automatisk fulgte med det at have en stald i gården. Derudover kunne man også inddrage stalden til lagerbrug. I 1929 blev de sidste to heste solgt, og derefter brugte man udelukkende biler som transportmiddel hos Schouw & Co. Under 2. Verdenskrig var det dog igen på tale at anskaffe sig heste til transport, men Svend Hornsyld valgte i stedet at udstyre bilerne med gasgeneratorer. Det var i høj grad Svend Hornsylds ønske og fortjeneste, at man moderniserede både maskinpark og transportmidler. Det førte nogle gange til lange diskussioner på bestyrelsesmøderne, da ikke alle var helt enige om, hvor omfattende denne modernisering skulle være. Krigen sætter sine spor Efterhånden som krigen skred frem, blev det meget vanskeligt for Schouw & Co. at opretholde leveringerne til kunderne. Det var ikke længere muligt at forny produktionsapparatet med udenlandsk materiel, så derfor var der stor belastning på maskinerne. Udbringning af varer var også vanskeligt, da der var kraftige restriktioner på kørsel med biler. På generalforsamlingen i 1945 taler Svend Hornsylds beretning sit tydelige sprog om, hvilken desperat situation man befandt sig i:

"Forretningsåret 1944-45 har været et vanskeligt Aar for vor Koncern. Paa Grund af Papirrationeringen har det ikke været os muligt tilnærmelsesvist at tilfredsstille Efterspørgslen efter Papir, Poser, Kartonnager og andre Artikler inden for Papirvareindustriens Omraade. Omsætningen har været betydelig mindre, men alligevel har det ikke været muligt at hindre pCt.vis Stigning i Omkostningerne, blandt andet har vi selv maattet bære Udgifterne ved flere Lønstigninger, idet vi ikke har faaet Prisdirektoratets Tilladelse til at indkalkulere disse i Priserne. En avancebegrænsning i 1943 har ogsaa haft sin Indflydelse paa den mindre Brutto Fortjeneste i det forløbne Forretningsaar. Udsigterne for det nye Aar er særdeles daarlige. Papirrationerne for 2. Kvartal er yderligere nedskaaret, og det er et stort Spørgsmål, om vi overhovedet kan holde Produktionen i Gang ud over dette Kvartal. Manglen paa elektrisk Strøm, Rensemidler til Maskinerne, Smøreolie og Gummi er saa omfattende, at vi maa standse maskinerne og ophøre med udbringning af Varer, saafremt der ikke sker en Bedring i Situationen i Løbet af kort Tid. Det har ikke været os muligt at erstatte brugte og kassable Maskiner med nye, men vi har ved Reparationer vedligeholdt Maskiner og Befordringstøj, saa at Driften har kunnet gennemføres om end i stærkt begrænset Omfang."

Svend Hornsylds karakteristik af situationen var meget realistisk med hensyn til virksomhedens drift. Kort efter generalforsamlingen blev man nemlig i flere måneder tvunget til at nedsætte arbejdsugen til tre dage grundet elektricitetsrestriktioner og papirrationeringer, men allerede i slutningen af 1945 var der gang i produktionen igen, og varesalget steg da også betydeligt det følgende år. Efterkrigstiden Schouw & Co.'s trængsler var dog ikke forbi med krigens slutning. I 1947 viste typograferne deres styrke og gik i en fire måneder lang strejke. Ud over problemer på arbejdspladsen medførte det også, at Schouw & Co. dette år producerede under halvdelen af det forrige års poseproduktion. Dertil kom, at der stadig var store problemer med at skaffe papir og opfylde kundernes ønsker. Helt galt gik det i 1949, som var det hidtil vanskeligste driftsår i firmaets historie. To gange var der prisfald på papir, hvilket betød alvorlige tab på varelageret, som var meget stort, da man ikke havde turdet reducere det af frygt for manglende leverancer. Desuden var forhandlingerne med Prisdirektoratet gået i hårdknude. Siden 1948 havde direktoratet ønsket en lavere avance på klistring af poser, men man kunne ikke enes om et forlig. Til sidst havde Svend Hornsyld fået bemyndigelse af bestyrelsen til at lukke fabrikkerne i Aalborg og København i protest, hvis prisdirektoratet holdt fast i deres udspil. Den hårde linie var fremtvunget af omstændighederne. Det ville ikke være rentabelt at køre produktionen videre, hvis man fulgte direktoratets krav. Med truslen om lukning blev der indgået et forlig, som Schouw & Co. dog ikke var helt tilfreds med. Grundet svære omstændigheder med højere arbejdsløn og stigende omkostninger fik Schouw & Co. senere på året godkendt en midlertidig prisforhøjelse, der kunne dække lidt af årets tab. Det kunne dog ikke ændre ved, at firmaet var ved at miste fodfæstet. Flere og flere virksomheder gik væk fra poseemballage, men Schouw & Co. klarede skærene - primært på grund af datterselskabernes gode indtjening. derfor var der stor belastning på maskinerne. Udbringning af varer var også vanskeligt, da der var kraftige restriktioner på kørsel med biler. På generalforsamlingen i 1945 taler Svend Hornsylds beretning sit tydelige sprog om, hvilken desperat situation man befandt sig i:

I slutningen af 1920'erne havde Schouw & Co. afskaffet brugen af heste, og de efterfølgende år brugte man biler som transportmiddel. Under krigen kom det igen på tale at anskaffe heste, men Svend Hornsyld valgte i stedet at udstyre bilerne med gasgeneratorer.

Hele perioden, fra Svend Hornsyld overtog direktørposten og frem til krigens begyndelse, var præget af ønsket om fremskridt. Den løbende modernisering og opkøb af datterselskaber var med til at konsolidere Schouw & Co.'s position på markedet. Den udvikling, der fandt sted under Svend Hornsylds dygtige ledelse, resulterede i, at Schouw & Co. allerede i 1930 kunne kalde sig Skandinaviens største papirposefabrik. I nogle sammenhænge blev den endda betegnet som Nordeuropas største papirposefabrik.

Poseproduktion på 2. sal og Trykkeri på 1. sal på fabrikken i Rantzausgade i 1928.

Også blandt personalet fandt der under Svend Hornsyld en vis fornyelse sted. Da kontorchef Zieseberg i 1937 trådte tilbage, og prokurist Kristoffer Andersen trådte i hans sted, skulle der udnævnes en ny prokurist. Dora Nielsen havde i mange år været en personlighed på kontoret hos Schouw & Co. og var meget respekteret. Hun havde godt styr på regnskaberne og for den sags skyld også på Svend Hornsylds forbrug. Derfor var det helt naturligt, at netop hun blev udnævnt til Schouw & Co.'s første kvindelige prokurist.

Efterhånden som krigen skred frem, blev det meget vanskeligt for Schouw & Co. at opretholde leveringerne til kunderne. Det var ikke længere muligt at forny produktionsapparatet med udenlandsk materiel, så derfor var der stor belastning på maskinerne. Udbringning af varer var også vanskeligt, da der var kraftige restriktioner på kørsel med biler. På generalforsamlingen i 1945 taler Svend Hornsylds beretning sit tydelige sprog om, hvilken desperat situation man befandt sig i:

"Forretningsåret 1944-45 har været et vanskeligt Aar for vor Koncern. Paa Grund af Papirrationeringen har det ikke været os muligt tilnærmelsesvist at tilfredsstille Efterspørgslen efter Papir, Poser, Kartonnager og andre Artikler inden for Papirvareindustriens Omraade. Omsætningen har været betydelig mindre, men alligevel har det ikke været muligt at hindre pct.vis Stigning i Omkostningerne, blandt andet har vi selv maattet bære Udgifterne ved flere Lønstigninger, idet vi ikke har faaet Prisdirektoratets Tilladelse til at indkalkulere disse i Priserne. En avancebegrænsning i 1943 har ogsaa haft sin Indflydelse paa den mindre Brutto Fortjeneste i det forløbne Forretningsaar. Udsigterne for det nye Aar er særdeles daarlige. Papirrationerne for 2. Kvartal er yderligere nedskaaret, og det er et stort Spørgsmål, om vi overhovedet kan holde Produktionen i Gang ud over dette Kvartal.

Svend Hornsylds karakteristik af situationen var meget realistisk med hensyn til virksomhedens drift. Kort efter generalforsamlingen blev man nemlig i flere måneder tvunget til at nedsætte arbejdsugen til tre dage grundet elektricitetsrestriktioner og papirrationeringer, men allerede i slutningen af 1945 var der gang i produktionen igen, og varesalget steg da også betydeligt det følgende år.