Portræt af Jens Hornsyld,
malet af M. Jørgensen ca. 1830
Portræt af Jens Hornsyld,
malet af M. Jørgensen ca. 1830
Til Jens:
Til Lovise:
Søndag d. 23. octobr. Rasmus Væver et barn døbt kaldet Jens baaret af Adam Helms (Hustru ?) Test: Mathias Buscher Datter Mandsf. (Mandsfaddere?) Jens Morsin, Peder (Betienter ?) og Rasmus Pertou.
Gravstenen er rejst over præsten Jens Hornsyld (1757-1840) og hans hustru Lovise Hornsyld (1765-1833). Hornsyld havde været sognepræst i Assens, og da han blev pensioneret, kom han til København, hvor han på opfordring prædikede i mange af byens kirker, altid for en meget stor forsamling. Hornsyld var en af Grundtvigs oprigtige venner, og han kom også meget i hjemmet hos Søren Kirkegaards familie, hvilket først og fremmest skyldtes, at de var i slægt med hinanden
SELVBIOGRAFI.
Nedenstående selvbiografi stammer fra Vitaprotokol for årene 1785-1842 i Aarhus Bispearkiv, optrykt i Kirkehistoriske samlinger, 6. række, 1. bind, 1933. Jens Hornsyld ligger begravet i anlægget bag Trinitatis kirke. Han døde 25. oktober 1840. Selvbiografien er skrevet 1792, da Hornsyld var blevet udnævnt til præst ved Hospitalet i Randers.
Indledning og indtastning ved Kirsten Sandholt, 2006.
Præsten Jens Hornsyld og hans hustru Lovise Hornsyld (1765-1833) gravsten på Trinitatis Kirkegård. Foto JVH, 2004
Jens Hornsyld. Selvbiografi.
Ieg Ianus Hornsyld er fød i Horsens d. 19 Octobr. 1757. Min Fader var Rasmus Hornsyld, Borger og Væver i samme Bye, og min Moder Ane Margarethe Hornsyld. Disse mine Forældre lode mig ved Daaben indlemme i Christi Kirke, og sørgede siden med den meest udmerkede Iver for min Dannelse og Opdragelse. Min Fader lærte mig selv at læse, og under hans Underviisning lærte jeg og min Christendom, som det kaldtes, eller Pontoppidans Forklaring. Derpaa satte han mig i Dansk Skole, hvor Skolemesteren lærte mig at skrive og regne, saa meget han selv vidste og lidt til. Saaledes lærte jeg Regula Trium inversa, Vexel Regning, Algebra, Regula falsi etc. gandske mekanisk. Egentlig Begreb derom havde Læreren neppe og derfor fik jeg da heller indtet. Den Tiid, jeg havde anvendt derpaa, var altsaa tabt; dog havde jeg til Nytte for mig lært 4re Species, Regula de Tribus, og Regningen med de brudne Tal. Under saadanne Beskieftigelser var jeg bleven 12 Aar gammel, og nu tog min Fader sig for at lære mig sin Profession: dette var mig vel ikke kiært; da jeg havde en inderlig Lyst til at studere; men af Respekt for min Fader vovede jeg ei, uden svagt, at yttre mit Ønske, og min elskede og ærværdige gamle Faders offte ytterede Haab, at jeg skulle blive hans Alderdoms Understøttelse, eller, som han kaldte det, hans Alderdoms Kiep og Stav, qualte nesten gandske Haabet hos mig, om at naae mit Ønske. Endelig effterat jeg i 6 Aar havde holdt ud hos ham som Væverdreng og effter mange Tildragelser, som vilde blive for vidtløftige her at fortelle, tillod min Fader mig, at komme i den Latinske Skole i Horsens. Der henbragte jeg 4½ Aar og under nu værende Sognepræst til Skiöstrup Hr. Kattrups og nu værende Doctor og Professor Hr. Taubers kloge og smagfulde Underviisning og Anførsel bragte jeg det derhen, at jeg med Sandhed kan sige, at jeg kom med en sielden Modenhed til Akademiet, hvor jeg forblev paa 13de Aar, i hvilken Tiid jeg underkastede mig Examen Artium, Philosophicum, Philologicum og Teologicum. I samme Tiid fortsatte jeg min Læsning i T ydske og Franske Skriffter, hvilke Sprog jeg uden Underviisning og Anførsel havde lært mig selv: det første, medens jeg endnu var Dreng hos min Fader, og det sidste, men jeg gik i den Latinske Skole. Desuden søgte jeg at skaffe mig ald den Kundskab, jeg kunde i Iurisprudents, Naturhistorie, Statistikens forskiellige Dele saasom den ruale og merkantilistiske Oekonomie etc., Æsthetik og i alt, hvad jeg troede, der kunde bidrage til at danne og forædle Mennesket. Deri vare Kammerherre Suhms og Kongens Biblioteker mig til en saare væsentlig Tieneste, og i adskillige af disse Videnskaber vare Professorerne Conferenceraad Iacob Edvard Colbiørnsen, Doctor Moldenhaver og Hr. Rahbek mig meget nyttige ved deres Forelæsninger og endnu meere ved deres venskabelige Omgang. Med Børns og unge Menneskers Underviisning beskiefftigede jeg mig i samme Tiid, ogsaa har jeg dimitteret adskillige fra Akademiet. Dog opfordrede min Lyst til Videnskaberne mig til at opofre min Tiid især paa min egen Dannelse, og var denne Lyst saa st oer, at jeg ikke skyede, endog trykkende Mangel. Denne Mangel blev dog mindre trykkende derved, at jeg de sidste 6½ Aar var Decanus med 60rdr aarlig Løn. Nogle smaae Prøver paa mine samlede Kundskaber har jeg vovet at forelægge Publikum, som Recensent i de Københavnske Lærde Efterretninger f.e. over Rothes Philosophies Ideer, over hans Naturbetragtninger, over Fleischers og Treskows Doktor Disputatser, over den nye Lærebog, over Bastholms breve om Sielens Udødelighed og flere. Men det, som meest har beskæftiget mig, siden jeg fik nogen Forstands Modenhed, og som jeg i ald min Læsning har haft Hensigt paa, har været, at skaffe mig en saa meget muelig, rigtig Kundskab om mennesket og dets Bestemmelse. Der gives, især i vore Dage, meget, som opfordrer til at anskaffe sig denne Kundskab, og meget, som giør det vanskeligt, at erholde en rigtig, og havde ei, nest Guds Hielp, min Faders uhyklede Religion, hans Psalmer, som han sang med Aand og Krafft, og min tidligere begyndte og fortsatte læsen i Bibelen været, sa a troer jeg sikkerligen, at jeg havde forvildet mig paa min Bane, som jeg vist ikke havde udkastet for mig med Frygtsomhed, men med Moed; ikke anlagt langs med Kysterne, men ud ad den aabne Søe, for ved Forsynets Bistand og Veiledning at finde det forjettede Land. O, var jeg saa lykkelig at have fundet det! hvor vilde jeg da med Glæde gaae hen, hvor Gud kalder mig, arbeide og stræbe, og haabe til Gud, at mit Arbeide ei skulde være forgieves.
Trinitatis historiske kilder
http://kilder.rundetaarn.dk
Noter*Copy of people count in 1801
Jens Hornsyld, 44, Gift, Husbonde, Residerende cappellan og compastor til Lem og Glimming
Lovise Harboe, 35, gift, hans kone (wife).
Christiane Munk, 14, Ugift, Konens søsterdatter.
Karen Aabye, 7, Ugift, Plejedatter.
Kirstine Knudsdatter, 38, Ugift, Tjenestepige (maidservant)
Kirsten Knudsen, 23, Ugift, Tjenestepige (maidservant).
Fra Fynhistorie.dk fandt jeg følgende lille uddrag fra Fynske Præstegårde:
Der er fortalt, at den ejendommelige og betydelige præst, Jens Hornsyld i Assens, var blandt de meget velkomne gæster i Gamtofte præstegård, og at han når han var i besøg, gerne blev bedt om at synge en salme med sin klare stemme. Endvidere, at Hans Agerbæk, der blev en af de mest kendte og påskønnede præster på Fyn, som ung var et par år i Gamtofte præstegård som huslærer for børnene. Selv om Jens Sophus kun var otte år, da de to, både den gamle og den unge, forlod egnen, kan han jo nok have haft blivende indtryk af dem, og disse er yderligere fæstnet ved, hvad han senere hørte om dem.
Ud fra Jens' selvbiografi, hvor han skriver sit eget navn som Ianus, tror jeg godt at jeg kan konkludere at den I. Hornsyld og Janus Hornsyld som jeg har bøger fra, er en og samme person. "Jens" er også den eneste der ellers har udgivet bøger
Udgivet 27. Juni 1791
Oversættelsen er nogenlunde således:
En moderne doktorafhandling om principperne i mosaisk lov, om folkets gud, til hvem disse love er givet.
Jødernes lov, disse love som er dateret og givet folkets art, udgivet på denne dag 27. juni 1791 til offentlighedens kendskab.
Bogen handler formentlig om de særlige love der var gældende for Mosaisk trossamfund, altså de jødiske borgere. Mosaisk troessamfund havde specielle love, bl.a. hvilke job de måtte bestride, hvorledes det var tilladt at praksisere deres religion m.m., det ændres endelig ved Grundloven af 1849, hvor de endelig får samme rettigheder som resten af den danske befolkning. Omtalte bog en sådan vejledning til de lovgivninger der gjaldt almindelige og de fremmede.
Med tak til A. Simonsen, har jeg fået følgende oplysninger:
Hvis der er brug for viden om jøder i Danmark, kan jeg anbefale "Inden for murene Jødisk liv i Danmark 1684-1984" Udgivet af Selvskabet for dansk jødisk historie. C.A. Reitzels Forglag A/S København 1984. Det skal lige bemærkes at hvis en jøde giftede sig med en dansker (protestant, lutheran) blev børnene af ægteskabet lutheranere. Det ses bl.a. i Folketællingen for København 1845 med Mosaisk tro på begge forældre og lutheran på børnene.( Her har så den ene forældre altså ikke været mosaisk af fødsel). er det ikke usansynligt med en jødisk forfader. Jeg kan bl.a. fortælle at Vallekilde Højskole som er omtalt i DIS indlæg fra sidste år tror jeg, her er Ernst Trier og hustru af jødisk oprindelse, men da der indgiftes en "alm. dansker" bliver børnene lutheranere og faktisk ses der også præster i folkekirken af jødisk æt. Dette var bare for at uddybe forholdene og at det kan lade sig gøre at have en præst der har mosaiske aner.
I. Hornsyld har udgivet en bog 1825