Hans Christensen Hornsyld

f. 29. Nov. 1806, Nebsager Weile

Tømmermand


g. m. Ane Frederiksdatter

f. Juli 1807, Elsborg

Viet i Elsborg Kirke 23. Maj 1836



rul nedad

Børn:



Er det her navnet Hornsyld opstår?

Der er meget der taler for det!

Det er Ole Ditlefsen, der har fundet dåbsattester, konfirmationsattester samt vielsesattest.

Oversættelsen herunder er ikke fuldstændig. Ved tvivl og gætteri er der parentes, ord der ikke er oversat, er markeret med prikker.

Søndagen efter Juul (fremstiller) Abbelone Hansdatter hos Jens Nielsen paa Hornsild Mark et uægte barn til dåben, født den 29 Novembris (1806) ... navngives Hans.
Susc: Moderens Søster Johanne Marie Hansdatter, Stenderup;
Test (=latin for vidner til dåb): Hans (Christensen), Hans Hansen (moders far?) Thomas Tenor, og Inger Marie Hansdatter (moders søster?), alle af Urlev Sogn.
Til barnefader blev for Degnen Gylding i Nebsager og Medhjælperen Søren Rasmussen i Hornsild af moderen udlagt barnefader Ungkarl Christen Sørensen. nu tjenende Jens Morthensen i Gram, Raarup Sogn; men da Forseelsen blev begaaet tjente de begge hos Selvejer Gaardmand Søren Hansen, Gram, Bierre Sogn.”

Vi ved ikke hvornår Hans Christensen begynder at kalde sig Hornsyld.
En antagelse kunne være, at det er efter navneforordningen af 1828.

Hans Christensen Hornsyld synes at følge alle gældende regler med hensyn til navngivningen ved dåben i Elsborg kirke af sønnen Christen Hansen Hornsyld.
Bemærk "mellemnavnet" Hansen. Det følger den gamle uskik, som navnereformen af 1828 netop forsøger at afskaffe, nemlig at man får eftenavn efter faderens fornavn (Hansen eller hvis pige Hansdatter).


En god fremstilling af navneforordningen af 1828 og indskrærpelsen i 1856 findes hos Ole Degn.

Se http://www.genealogi.dk/sen-navne.htm

Han er ekspert på området. Ole Degn er seniorforsker, Landsarkivet for Nørrejylland, Lille Skt. Hansgade 5, 8800 Viborg.

Ole Degn beskriver på en levende måde hvorfor det tog så lang tid at gennemføre reformen:

Love af 1828 og 1856 om indførelse af faste slægtsnavne;
I 1828 foreskrev den enevældige konge og hans regering med en forordning, at hele befolkningen skulle have slægtsnavne...

...At befolkningen nu skulle have faste slægtsnavne, forsøgte man at formulere i den nævnte navneforordning eller dåbsforordning i 1828: I øvrigt bør ethvert barn ved dåben benævnes ej alene med fornavn, men også med det familie- eller stamnavn som det i fremtiden bør bære.
[4] Formuleringen var ikke klar, og en række cirkulærer og skrivelser var ikke nok til at skabe afklaring. Det blev bl.a. slået fast, at faderen selv kunne afgøre, om barnets familie- eller stamnavn skulle være hans eget tilnavn, et -sen-navn dannet af hans eget fornavn på den hidtil brugelige måde eller navnet på det sted, hvortil han hørte, idet dog alle børnene skulle have samme efternavn.
[5] Det måtte her vække anstød, da det ved kancelliskrivelse 1829 blev slået fast, at pigebørns efternavn nok måtte være faderens fornavn, blot det var med endelsen -sen og ikke -datter, for hvordan kunne en pige hedde -søn.






Noter

Tilbage til forsiden